Information

Velkommen til Papirgartneriets side med ofte stillede spørgsmål. Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om vores unikke papirblomster. Vi er passionerede omkring at skabe langtidsholdbare, smukke blomsterløsninger, og vi deler gerne vores ekspertise med dig.

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål om papirblomster? Herunder har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får. Hvis du har andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvilke spørgsmål får du oftest fra dine kunder omkring dine papirblomster?

Kan papirblomster holde evigt?

Nej.  Papirblomster er ikke “evighedsblomster”.  Papirblomster trives ikke godt i fugtige rum og vand kan få bladene til at ændre facon og farven til at løbe ud alt efter hvilken maling der er brugt.  Til gengæld holder de rigtig længe når du passer godt på dine blomster - og uanset så holder de meget bedre en friske blomster.  Med papirblomster er det slut med at pille visne grene op af buketten og se på den går til grunde dag for dag.  Du beholder hele blomsten i sin levetid .. og reglen er, så længe du er glad for at kigge på blomsten, så er den i live.  Bliver den kedelig at kigge på - så kan det være der er tid til at købe dig en ny.

Hvad er de mest almindelige misforståelser folk har om papirblomster, og hvordan kan vi rydde dem af vejen?

Mange tror papirblomster skal ligne ægte 1 til 1. Men ved at de bliver lavet personligt har man mulighed for kunstnerisk frihed og for eksempel blande elementer af to forskellige planter sammen eller lave din yndlingsblomst i lige den farve der passer til dit hjem.

Er der nogle særlige tips til at passe og vedligeholde papirblomsterne, så de holder sig smukke længst muligt?

Undgå direkte sollys hvis du vælger papirblomster i stærke farver. Blomsten kan med fordel også gemmes et mørkt sted og tages frem lidt som lysestager og andet bordpynt til særlige lejligheder. Mange holder dog også af det rustikke farveudtryk og patina som blomsterne får med tiden.

Hvad gør Papirgartneriets papirblomster unikke i forhold til andre alternativer på markedet?

Med Papirgartneriets blomster er mit ønske at få dig til at tænke ud af boksen omkring hvor og hvordan blomster skal dekorere hjemmet. For når du har blomster af papir behøver de ikke bindes i en krans eller stå i en vase. De kan slynge sig alle steder, hænge ned fra loftet, kravle ud af en billedramme eller vokse op af et hul der er kommet i din reol. Papirgartneriet er ikke bundet af regler .. vi kender dem alle når det kommer til blomsterbinding .. men kun nok til at bryde reglerne for at udfordre dine sanser.

Lad os bringe dine blomsterdrømme til live

Udforsk de uendelige muligheder med Papirgartneriets papirblomster. Lad os sammen skabe unikke og personlige blomsterløsninger, der bringer glæde og skønhed ind i dit hjem.